Apple pie muffins

Så er der en opskrift på lækre fudkornsmuffins med et protein indhold på næsten 5 gram og fyldt med fuldkorn, så de burde mætte i madpakken nu hvor efteråret går ind, det snart bliver koldt og man lige har brug for lidt ekstra. Jeg vil lige slå et ekstra slag for de her muffins, for selv om de er sunde nok til at være i madpakken så er de også søde og snaskede nok til servere for gæster. De kan godt komme til at virke lidt løse og fedtede i det, så jeg tog en gaffel til at spise dem med i madpakken.

350 gram røde æbler (skåret i små tern)
100 gram æblegrød (jeg plejer at købe det i fakta eller føtex)
120 gram skyr
3 æggehvider
50 gram grovvalsede havregryn
50 gram fuldkornshvedemel
30 gram hvedemel
40 gram sukker
2 tsk. salt
1 tsk. kanel
1 tsk. vanilje
½ tsk natron

Fremgangsmåde:

Rør æblegrød, skyr og æggehvider sammen, tilsæt derefter sukker. Pisk sukkeret godt sammen med og tilsæt derefter de sidste ingredienser.

Bag dem i ovnen i siliconeforme (mine er købt i Imerco) i 20-25 minutter ved 175-180 grader.

De her muffins indeholder 130 kalorier pr. 100 gram. Protein 5,1 g, kulhydrat 24 g, fedt 0,9 g.

Følg bloggen på Facebook 🙂

Risnudler med kylling og sesam

Der har været lidt stille på bloggen og det skyldes jeg har fået nyt arbejde og har travlt med at skrive speciale, men forhåbentlig kan den her lækre og ultra nemme ret gøre det godt igen.
Det kan nok ikke komme som en overraskelse for dem der læser bloggen fast at jeg er helt vild med asiatisk mad, det er frisk, sundt og lækkert. Den her er ret er super nem og så er det en god måde at få brugt sine grøntsager på hvis man lige har nogle liggende der snart skal bruges 🙂

Ingredienser
400 gram kylling
250 gram kogte risnudler (kan købes hos asiatiske købmænd, og de er altså meget bedre end de almindelige hvedenudler man køber i supermarkedet)
1 squash 300 gram
2 æg
100 gram gulerødder
1 bundt forårsløg ca. 100 gram
1 tsk. Chiliflager
3 fed hvidløg
Frisk revet ingefær
2 tsk. ristede sesamfrø
Lime

Marinade:
1 spk. Sesam olie
2 spk. riseddike
2 spk. Fish sauce
2 spk. Soya
Saften fra 1 lime
2 tsk. Sukker

Fremgangsmåde:
1. Rør marinaden sammen
2. Læg risnudlerne i blød i kogt vand
3. Steg kylling i chili, ingefær og hvidløg i en wok
4. Tilsæt gulerødder, squash og halvdelen af forårsløgene og sautér i et par minutter
5. Slå de to æg i stykker i wokken og rør hurtigt rundt
6. Smid nudlerne oven i sammen med marinaden og sesamfrøene og giv det et par minutter mere
7. Server med resten af forårsløgene og pres saften fra en halv lime ud over

Retten indeholder 95 kalorier pr. 100 gram og har 8,8 g protein, 6,6 g kulhydrat og 2,7 g fedt. Så hvis du spiser 350 gram indtager du ca. 332 kalorier.

Kan du lide bloggen og vil du gerne vide hvornår der kommer nye opskrifter så følg med på Facebook og Blolovin’.

Ravioli med gorgonzola, svampe og valnødder

Den her ret lyder ret usund, men den kan sagtens laves som en let version, det er bare vigtigt ikke bruge for meget gorgonzola eller putte for mange valnødder i, da det er det der er med til at hive kalorieantallet i vejret. Hvis du tænker at du ikke har lyst til at lave det med gorgonzola fordi du ikke kan lide det, så giv det alligevel en chance, jeg kunne personligt aldrig finde på at spise blåskimmelost andet end i en pastaret, jeg har prøvet at lære og spise det fordi jeg er så vild med ost, men det er endnu ikke lykkedes mig at finde en blåskimmel jeg kan lide, bortset fra i pasta hvor det smager FANTASTISK.

Ingredienser:
150 gram porre
250 gram champignon (du kan også bruge østershatte eller shitakesvampe)
340 gram kogt ravioli (250 gram inden kogning, jeg brugte den fra Irma)
50 gram gorgonzola
20 gram hakkede valnødder
1 dl. hvidvin
2-3 fed hvidløg
250 gram madlavningsfløde 8%
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Steg porre, hvidløg og champignon i flydende becel let. Hæld hvidvin over og lad det simre.
2. Skær gorgonzolaen ud i mindre stykker og hak valnødderne i mindre stykker.
3. Kog raviolien efter pakkens anvisning.
4. Tilsæt fløden til grøntsagerne og lad det simre lidt, der efter tilsættes gorgonzolaen og nødderne.
5. Til sidst tilsættes raviolien, lad det simre lidt og server det med syltede peberfrugter.

Frisk basilikum og parmesanost til sidst.

Her er til to voksne og energifordelingen er ca. 120 kalorier pr. 100 gram med 5,7 g protein, 16 g kulhydrat og 5,7 g fedt.

Så en portion (uden parmesanost og syltede peberfrugter) på 300 gram indeholder 360 kalorier. De syltede peberfrugter kan man købe i de fleste gode supermarkeder og delikatessebutikker.

Hvis du gerne vil vide hvornår jeg har lavet nye opskrifter, så følg bloggen på Facebook og Bloglovin’.

Små kylling og broccolitærter til madpakken

Her er en endnu en fantastisk madpakkeide, de små tærter er fyldt med mættende kylling og sund broccoli, og så har de et højt indhold af protein og med et kalorieindhold på ca. 100 kalorier pr. 100 gram kan man godt spise et par stykker.

Ingredienser:
110 gram kyllingbryst
5 æggehvider
1 æg
25 gram hvedemel
100 gram broccoli
20 gram mælk
30 gram levevis revet ost til at drysse på toppen
Salt & Peber
Krydderurter efter eget valg

Kog kyllingen i 15-18 minutter og pil den derefter i mindre stykker og, bland alle ingredienser i en skål og tilsæt til sidst kylling og broccoli.

Bag de små tærter i ovnen ved 180 grader i ca. 20-22 minutter.

Næringsindholdet er: protein 13 g, kulhydrat 5,8 g, fedt 2,8 g.

Hvis du bruger muffinformene fra Imerco, kommer hver lille tærte til at veje ca. 70 gram og have 70 kalorier pr. 100 gram.

Følg med på Facebook og Bloglovin’ når der kommer nye kalorielette opskrifter 🙂

Meatballs med nudler i peanut og korianderpesto

Her kommer der endnu en asiatisk inspireret ret fra min side, jeg spiser ofte asiatisk, det smager så fantastisk og så er det en god måde at få sneget en masse grøntsager i maden 🙂

Ingredienser:
1 pakke hakket oksekød 3%
200 gram kogte nudler
150 gram squash
150 gram rød peberfrugt
1 stor bundt koriander
30 g peanuts
1 spk. sesamolie
2 spk. soya
2 tsk. ristede sesamfrø
2 fed hvidløg
Lidt revet appelsinskal

Fremgangsmåde:

Pestoen:
Blend peanuts, sesamolie, koriander, soya og 1 fed hvidløg. (lav evt, en dobbelt portion hvis du gerne vil have meget pesto) Pestoen indeholder ca. 200 kalorier pr. 100 gram.

Kødet:
Rør sesamfrø, appelsinskal og 1 presset hvidløg sammen med farsen og form det til små kødboller, put dem i en forvarmet ovn på ca. 210 grader i 18-20 minutter.

Til sidst ligger du nudlerne i blød, steger grøntsagerne i en wok, vender nudler og pestoen sammen med og servere det sammen med de sesamkødbollerne 🙂

Følg med i hvad der sker på min blog på Facebook og Bloglovin 🙂