Små kyllingepizza’er til madpakken

Her kommer endnu et indsalg der er fyldt med protein og har et meget lavt kalorieindhold, de minder lidt om de små broccolitærter jeg har lavet og det er jo rigtig smart at de er portionsanrettet så man ikke spiser for meget.

150 gram kylling
6 æggehvider
1 æg
35 gram minimælk
25 gram tomatpure
65 gram revet ost fra Levevis 13%
140 gram peberfrugt
35 gram hvedemel
Masser af tørret oregano
Lidt chili (frisk eller tørret, bare hvad du har)
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Kog kyllingen i 15-18 minutter og pil den i mindre stykker.
2. Bland æggehvider/æg, mælk, tomatpure, chili, salt, peber, oregano og hvedemel i skål og pisk det godt sammen.
3. Fordel først lidt kylling og derefter lidt peberfrugt i muffinformene, hæld til sidst blandingen hen over og drys med revet ost.
4. Bag dem i ovnen i ca. 25 minutter ved 180 grader.

Jeg lavede 11 stk. og det vil sige at hver lille pizza-muffin endte på ca. 64 kalorier.
Næringsindhold: protein 11, kulhydrat 5,7, fedt 3,1.

Følg med i hvad der sker på bloggen via Facebook og Bloglovin’

Gnocchi og kylling i cream cheese

Den her ret skal hvis det skal være helt rigtig laves med kanin og mascarponeost, men en kanin kan ofte være svær og skaffe og macarponeost er en meget fed ost, så jeg har lavet lidt om på opskriften for at gøre den nem og low calorie. Retten var en af de første middage min kæreste lavede til mig da vi lige havde mødt hinanden og jeg kan huske at jeg syntes det var en af de mest fantastiske måltider jeg nogensinde har spist, så nu er det på tide at dele den med jer læsere så i også kan få glæde af den og eventuel imponere en kommende kæreste 😉

500 gram gnocchi (Jeg plejer at købe dem i Irma eller Super Brugsen)
100 gram porre
100 gram blegselleri
200 gram philadelphia light (den med 155 kalorier pr. 100 gram)
250 gram kyllingefilet ( ca. 2 stk.)
200 gram brune champignon
1 kyllingebouillonterning
Laurbærblade
Tørret basilikum
2 dl. hvidvin
2-3 fed hvidløg
Salt og peber

Fremgangsmåde:
1. Kog kyllingen i en gryde i 15-18 minutter. Når kyllingen er færdig pilles den i små stykker.
2. Sauter blegselleri, hvidløg og porre i en wok eller sauteringspande.
3. Tilsæt champignon og lad dem simre et par minutter.
4. Hæld hvidvin i panden og tilsæt bouillonterning, krydderier og laurbærblade og lad det koge lidt ind.
5. Tilsæt kyllingestykker og flødeosten.
6. Kog Gnocchien i gryde i 2-3 minutter og hæld det sammen med resten, tilsæt evt. en halv dl. kogevand. Lad det simre i et par minutter og server det.

Retten indeholder 100 kalorier pr. 100 gram, protein 6,5 g, kulhydrat 13 g, fedt 2,2 g. Så en portion med 300 gram lander jo lige præcis på 300 kalorier, men så er man altså også mæt for det er en tung ret 🙂

Hvis du gerne vil følge med i hvad der sker på bloggen kan du gøre det på Bloglovin’ eller Facebook.

Hytteostpandekager – fyldt med proteiner

Jeg har lavet de lækreste hytteostpandekager jeg lavede en god portion og spiste halvdelen til morgenmad i søndags med en masse frugt og lidt ahornsirup, resten puttede jeg i madpakken mandag og de smagte lige så godt kolde. Næste gang tror jeg at jeg laver en dobbelt portion for de er super mættende med 10 gram protein men stadig også lidt søde 🙂

100 gram hytteost fra Cheasy
3 æggehvider
10 gram mel
5 gram sukker
½ tsk. kanel
1 tsk. vaniljesukker
Lidt salt

Pisk det hele sammen i en skål og smid en lille portion på en pande, bag dem på panden ved middelvarme. De kan godt blive lidt sticky pga. hytteosten så sørg for at de er helt færdig inden du vender dem og brug en slip let/fedtfri pande.

Pandekagerne ender på ca. 100 kalorier pr. 100 gram med 10 g protein, 10 g kulhydrat og 0,9 g fedt.

Hvis du vil følge med i hvad der sker på bloggen kan du gøre det på Facebook og Bloglovin’