Pasta med gedeost, asparges og pinjekerner

Så er der en dejlig og frisk pastaret på bloggen igen, den er vegetar og så fungere resterne super godt kolde dagen efter i madpakken. Gedeosten giver en fantastisk smag, og gør at retten bliver lækker cremet. Men husk at hvis du laver sådan en ret her og du gerne vil have at kalorieindholdet forbliver nogenlunde lavt, så er det vigtigt at du putter masser af grøntsager i, hvilket jo heller ikke er noget problem på den her årstid hvor det hele smager så fantastisk!
Ingredienser:
500 gram kogt fuldkornspasta.
12 Cherry eller små blommetomater skåret over i halve.
200 gram asparges snittet i mindre stykker (husk at brække enden af)
15 gram pinjekerner, ristes lige på panden i 2 minutter inden.
120 gram gedeost, skåret i mindre stykker.
Salt&peber

og HUSK masser af frisk basilikum….

1.Kog pastaen, hvis der er mere end de 500 gram så gem resten til madpakken. 2. Blancér asparges i 1-2 minutter i kogende vand.. 3 Bland det hele sammen i en skål når pastaen er færdig med at koge…. så har du verden hurtigste pastaret klar på næsten igen tid!
En portion af det her indeholder ca. 117 kalorier pr. 100 gram. Så hvis du spiser en god mættende tallerken med 300 gram har du indtaget omkring 351 kalorier.
Ja det lyder næsten for nemt til at være sandt – Ha’ en fantastisk dag alle sammen!

Har du lyst til at følge bloggen kan du gøre det på instagram @foodieanfashion eller på Facebook. Som endnu en opfordring kan du også lave #foodiesnfashion på de retter du selv laver, så andre kan blive inspireret 🙂

Sommer-Risotto med asparges, ærter og sprød parmaskinke

Så er der en risotto på bloggen, den er super lækker og indeholder kun 117 kalorier pr. 100 gram. Som altid handler det jo om at der skal være en overvægt at grøntsager, så det kan holde kalorieantallet nede. Retten er virkelig et hit her hjemme lige nu, og vi får den ret ofte.

200 gram risottoris
10 dl. bouillonvand
2 dl. hvidvin
80 gram porre

3 fed hvidløg
150 gram ærter
200 gram asparges
20 gram parmesanost
1 tsk. olivenolie
Salt & peber

Start med at hurtigt varme risene i olien, derefter tilsætter du den fint hakkede porre (jeg spiser ikke løg, derfor porrer), så tilsætter du salt og peber sammen de 2 dl. hvidvin som du lige så stille lader koge ind og koge alkoholen af. Gradvist tilsætter du bouillionvand til der ikke er mere. Når du har smagt på risottoen og risene er al dente, altså stadig har lidt bid så tilsætter du asparges, ærter og revet parmesanost, og giver retten ca. 5-6 minutter mere.

Parmaskinken ligger du på bagepapir og putter ind i ovnen ved 165 grader ind til den er helt sprød, og husk at holde øje med den så den ikke brænder på.

 

 

 

Æblepandekager med ingefær og kanel

 

Jeg har lavet de lækreste pandekager – perfekte til en brunch eller som en lille snack i madpakken. De er fyldt med æbler og tørret ingefær der giver den dejligste smag. Ud af den portion jeg lavede kom der 6 små pandekager med et kalorieindhold på 118 kalorier pr. 100 g.
De smager helt fantastisk med en klat græsk yoghurt til!

Riv æblet og rør alle ingredienserne sammen, steg pangekagerne og vend dem når der beynder at komme små huller i dejen.
Ingredienser;
50 gram hvedemel
100 gram skyr
3 æggehvider
80 gram revet æble
1 tsk. kanel
1. tsk tørret ingefær
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. salt
1 tsk. Fiber Husk (Kan udelades, men giver dejen god tekstur og tilfører fibre til pandekagerne)

Næringsindhold:

Følg bloggen på Facebook og Instagram: @foodiesnfashion

Pølsehorn – ikke helt hjemmelavet

 Verdens nemmeste pølsehorn – med halvt så få kalorier som 7eleven’s pølsehorn!

Ja ja ja jeg ved jo godt at man egentlig burde man stå og lave alt fra bunden, og læsere af den her blog ville også vide at jeg ofte bager og laver dejen helt fra bunden. Men nogen gange så er man også bare rigtig træt og så skal det være meget meget nemt…. så det bliver det med den her opskrift, jeg fandt fornylig ud af at Steff Houlberg var begyndt at lave mini hotdogpølser med væsentlig lavere kalorieindhold end de sædvanlige røde pølser, så det gav jo en god anledning til at lave pølsehorn til madpakken. Der kom 12 pølsehorn ud af det lille projekt!

2 pakker Wewalka pølsehornsdej (købt i Føtex)
1 pakke Steffe Houlberg mini hotdogpølser (købt i Føtex)
1 æg
Lidt sesamfrø.

Så tager du lige og ruller den færdige dej rundt om de små hotdogpølser, pensler dem med æg og drysser lidt sesamfrø oven på.  Der stod på pakken at de skulle have 20 min. men 15 min. på 180 grader var rigeligt.

Hver pølsehorn indeholder 163 kalorier, mens en Baby Bite fra 7eleven indeholder 258 kalorier!

Soya og sesamnudler

Så er der endnu en asiatisk nudelret på bloggen,  den her er så nem og så tager den under en halv time og lave så den er perfekt til en dag hvor du kommer sent hjem fra arbejde og så er den helt klart mere kaloriefattig end en gang take away. Jeg plejer at spise omkring 300 gram, som holder mig super mæt og passer godt ind i lav kaloriediæt. En anden god fordel ved de her wok retter er at man får den rette mængde af proteiner, kulhydrater og masser af grøntsager

200 gram kogte nudler
300 gram squash
150 gram rød peber
250 gram kylling
3 fed hvidløg fint hakket
1 spk. ristede sesamfrø
Lidt flydende becel let til stegning
Chiliflager (mængden er alt efter hvor stærkt det skal være)
Evt. lidt salt og peber.

Marinade:
2 spk. sesamolie
4 spk. risvineddike
3 spk. soya
1 spk. fishsauce
Saften fra en lime

Steg kyllingen i becel, tilsæt hvidløg og grøntsager og steg det ved høj varme. Kog nudlerne (jeg bruger dem fra de asiatiske købmænd der er gode til wok) i 2-3 minutter.
Hæld nudlerne over i wokken til kylllingen og grøntsagerne, tilsæt sesamfrø og chilliflager og hæld til sidst marinden hen over og lad det simre i et par minutter, så er der nem og velsmagende aftensmad 🙂

Næringsindhold:
Kalorier pr. 100 g: 105
Protein: 6
Kulhydrat: 9,2
Fedt: 3,1

Følg med på Facebook – så er du opdateret når der kommer nye opskrifter!