Lækre Banana Chocolate Blondies

Couscous med feta og agurk

cous-cous-udgivDen her salat er så nem og hurtig at lave, og så er den samtidig meget forfriskende med masser af citron, det er virkelig en vinder. Jeg lavede den sammen med nogle spicy spyd og en god tahindressing, resten af salaten kom i madpakken dagen efter. Couscous er en ret billig spise og det kan laves i uendelige kombinationer, så hvis du ikke allerede har prøvet det så er det her den perfekte måde at begynde at spise couscous.

Ingredienser:

500 gram kogt couscous

1 stor agurk skåret i tern

1 bundt bredbladet persille, fint hakket (IKKE krus persille)

3 forårsløg skåret i tynde skiver

2 spk. citronsaft

2 spk. olivenolie

150 gram feta (jeg bruger den på omkring 20%, ellers bliver det simpelthen for tørt og kedeligt)

Salt og peber.

Fremgangsmåde:

1. 150 gram couscous i blød i kogende vand ligges i blød i kogende vand efter pakkens anvisning. Når det er færdigt lad det køle helt af på et fad.

2. Lav marinaden af olie og citron, salt og peber.

3. Vend alle ingredienser sammen og server med spyd og tahindressing.

Couscous’en indeholder: 118 kalorier pr. 100 gram. 4, 4 gram protein, 12 gram kulhydrat, 5,6 gram fedt.

Spydende er egentlig bare hakket oksekød 3%, rørt sammen med masser af tørret oregano, garam masala og lidt cayennepeber. Jeg satte ca. 100 gram kød på hvert spyd så de har ca. 136 kalorier pr. stk.

Dressingen er 200 gram græsk yoghurt (skyr eller fromage fraiche kan også bruges)  rørt sammen med 2 tsk. tahin, lidt citronsaft og salt og peber. Dressingen har 93 kalorier pr. 100 gram.

 

 

kofta 3

 

Bloggen har fået sin helt egen Pinterest profil hvor opskrifterne er sorterer i kategorier, du kan også følge bloggen på Facebook. Desværre har det ikke være muligt at skifte navnet på Facebook endnu, så der kører bloggen stadig med det gamle navn: Foodies N fashion. Sidst men ikke mindst, hvis du er mere til Instagram så kan du følge den lige her: @thefoodiedk

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre Banana Chocolate Blondies