Lækre Banana Chocolate Blondies

blondies-2

Som premiere på bloggens nye navn og design skulle der er en helt særlig opskrift til, og det blev så den her SUPER LÆKRE blondie opskrift der 100% opnår alle kriterierne for en sund kage: Den er lækker nok til man ville servere den for gæster, men den er stadig sund nok til den kan fungere som mellemmåltid i madpakken på en hver dag. Den her kage er simpelthen så super snasket, samtidig med at den jo er fyldt med bananer og havregryn. Ja jeg kan næsten ikke få hænderne ned, for det er ikke bare verdens nemmeste kage og lave, de indeholder også kun 98 kalorier pr. stk…. SAY WHAT??? Ja så jeg nåede også lige at klemme fire styks ned den dag jeg bagte dem, det samme gjorde min kæreste, så man må sige de er godkendt af det modsatte køn, som jo godt kan være lidt svært, det er de færreste mænd der gider det der pjat uden sukker og smør 🙂

Ingredienser:

1 dåse kikærter, drænet for væske

180 gram havregryn

60 gram sukrin

2 spk. peanutbutter

50 gram mørk chokolade (kan fås både med og uden sukker i bla. Føtex)

2 store bananer (eller 3 små)

180 gram skyr (græsk yoghurt eller fromage frais fungerer også fint)

1 stang vanilje

1 tsk. bagepulver

1 tsk. salt

Fremgangsmåde: (og nu bliver det for alvor rigtig nemt)

1. Alle ingredienser putter du i en food processor, undtagen chokolade. Ja du skal selvfølgelig også lige skrabe vaniljekornene ud inden 🙂

2. Blend alle ingredienser til du har en dej. Hak chokoladen og vend lidt over halvdelen i  dejen bag efter.

3. Hæld dejen i  en form der er 19 x 25 og 4 cm dyb. Drys det sidste af chokoladen ud over og bag den i ovnen i 20-22 minutter på 200 grader. Lad den helst stå og køle af i en times tid, og ja den smager også fantastisk kold. Skær den ud i 16 lige store stykker, så indeholder de 98 kalorier pr. stk.

Kagen indeholder: 7,3 gram protein, 30 gram kulhydrat og 4, 8 gram fedt.Bloggen har jo skiftet navn til The Foodie og alle nye opskrifter vil frem over være at finde på den her blog. Hvis du har spørgsmål eller ideer til opskrifter så skriv gerne.

Bloggen har  lige fået sin helt egen Pinterest profil hvor opskrifterne er sorterer i kategorier, du kan også følge bloggen på Facebook. Desværre har det ikke være muligt at skifte navnet på Facebook endnu, så der kører bloggen stadig med det gamle navn: Foodies N fashion. Sidst men ikke mindst, hvis du er mere til Instagram så kan du følge den lige her: @thefoodiedk

 

 

 

 

Ferskenis – helt uden ismaskine

Så kan det næsten ikke blive nemmere og hurtigere, her er en is der ikke behøver en ismaskine. Den har kun et kalorieindhold på 70 kalorier pr. 100 gram, og som en ekstra bonus er den faktisk sund hele vejen igennem og indeholder kun naturlige ingredienser. Ferskner er fyldt med A-Vitamin og mineraler, så det er bare at komme i gang, for den her kan du spise hver dag – guilt free 🙂

Ingredienser:
1 bakke ferskner – når sten og skræl er fjernet er der ca. 600 gram tilbage.
100 gram græsk yoghurt 0,01%
3 spk. akaciehonning
Saften fra en halv citron

Fremgangsmåde:

1. Skræl frugten og pil stenene ud af dem, put dem i fryseren til de er helt frosne. Jeg lagde dem i fryseren dagen før.
2. Blend alle ingredienser i en foodprocessor indtil det ligner sorbet.
3. Skynd dig at spise isen inden den smelter 🙂

Vil du gerne have nyheder om hvornår der er nye opskrifter kan du følge bloggen på Facebook og Instagram @foodiesnfashion

Som tidligere beskrevet så arbejder jeg på at give bloggen en makeover med nyt navn og design, skriv til mig hvis du har tips eller forslag til opskrifter du savner så vil jeg forsøge at få dem med på den nye blog.

Ha’ en fantastisk dag alle sammen!

Jordbærkage

En af læserne her på bloggen opfordrede mig til at lave en jordbærkage lige som dem man køber hos bageren, først tænkte jeg at det ville blive svært fordi dem man køber hos bagerene har en mazarinbund, men så kom jeg i tanke om at jeg jo kunne bruge mandelessens i stedet for. Bunden er inspireret af min Nigella Lawson pizzabund, og så er den tilsat lidt sukker, vanilje og mandelessens. Okay indrømmet, den er ikke lige så smuk som den du køber hos bageren, men det opvejer den i smag og i hvor nem den er at lave 🙂

Så går du og drømmer om den fantastiske jordbærkage fra bageren, så er her en nem og kalorielet udgave af den og med kun 120 kalorier pr. 100 gram så er det altså et stykke kage man kan få til at passe ind i hvilken som helst kur, jeg spiste et stykke på 130 gram til dessert i går aftes og det blev lige til 156 kalorier, så det er jo ikke så slemt.

Bunden:
1 æg
100 gram mel
250 gram minimælk
1 tsk. mandelessens
30 gram sukker
1 vaniljestang
20 gram mørk chokolade

Fyld:
220 gram kagecreme ( 1 pose Dr. Öetker kagecreme + 6 dl.sødmælk og lidt ekstra vanilje)
250 gram jordbær

Gelé:
1 dl. vand
1 dl. jordbærsaftevand
Rød frugtfarve
4 blade husblas

Fremgangsmåde:

Gelé:
Læg husblas i blød i koldt vand, varm vand og jordbærsaft og frugtfarve i gryde. Tilsæt husblas og  hæl det i en form (svarende til kagens form) på et stykke bagepapir og lad det stå og stivne i køleskabet i 2-3 timer.

Kagecreme:
Rør kagecremen sammen og sæt det i køleskabet.

Bunden:
Rør alle ingredienser sammen (på nær chokolade), og hæld det i en form med bagepapir (jeg brugte en springform på 22 cm. Bag bunden i ovnen ved 190 grader i 25 minutter, tag den ud af ovnen og vend den om, drys det meget finthakkede chokolade hen over og put den i ovnen ca. 8 minutter mere og skru ned til 175 grader. Her vil jeg godt pointere at der kan være stor forskel på hvordan ovne bager, så hold øje med om den har fået nok.

Lad bunden køle af og put kagecreme og jordbær på. “Låget” putter du på ved forsigtigt at lægge bagepapiret hen over kagen og fjerne det fra geleén.

Kagen har et kalorieindhold på ca.130 kalorier pr. 100 gram. Protein 3,5 g, kulhydrat 20 g, fedt 2,0 g.

Kan du lide mine opskrifter og mangler du nogen gange inspiration til hvordan man kan spare på kalorierne selv om man elsker kage og lækre pastaretter, så kan du følge med på Facebook og Bloglovin’.

Endelig Bubble Tea i København

Hvis du er fast læser af bloggen, så ved du også at mange af mine opskrifter er inspireret af at jeg har været i Asien flere gange, og i Asien er det her kæmpe stort, det er det også ved at blive det i Berlin og London hvor alle løber rundt med en bubble tea i hånden of slurper cultdrikken i sig.

Det her er ikke en opskrift, men et blogindlæg om min absolutte yndlingsdrik der nu kan købes hos The mad hatters bubble tea på Sct. Hans Torv i København, jeg har allerede været nede og smage tre forskellige slags AND I LOVE IT !!!
Bubble Tea er en drik der først og fremmest er baseret på te, og dernæst vælger man om der skal juice eller mælk i, til sidst vælger man hvilke kugler der skal i, mine yndlings er tabiokakuger som er de originale, men man kan også vælge mellem frugtsmag eller yoghurt og de bliver kaldt for popping bopa.

Syntes du det lyder mærkeligt? Det kan jeg godt forstå, første gang der var nogen der skulle forklare mig hvad den her skønne drik gik ud på syntes jeg det lød alt alt for mærkeligt, så jeg kan kun råde dig til at du går ud og smager det.
Efter jeg havde smagt det i Malaysia, skulle jeg bare have en hver dag mens vi var på ferie, de kan både drikkes varme og kolde så de passer til alt slags vejr 🙂

Er de kalorielette? Nej det tror jeg ikke, men te er jo sundt og engang i mellem skal man også bare slappe af og nyde det, og i mit tilfælde bliver det en bubble tea som nu endelig kan købes her i lille Danmark 🙂

Den Bubble Tea der er på det øverste billede er med Matcha Te og den lilla her er med Taro og min absolutte favorit 🙂

Cheesecake-muffins og en efterlysning på en god modeblogger

Så kommer mine so far bedste muffins på bloggen, det var en svær beslutning at tage for jeg mener jo også at de blåbær-bananmuffins jeg bagte fornylig var rigtig lækre, men de her er helt fantastiske og bagt på ricottaost så fedtindholdet bliver på det minimale og der er mange bær i, så de de halv-sunde med masser af vitaminer.

250 gram ricotta
5 x æggehvide
50 gram sukker
80 gram mel
Lidt revet lime
250 gram brombær
1 vaniljestang
1 tsk. bagepulver

Rør æg, ricotta og vanilje sammen.

Rør de ingredienser sidste i og pisk det grundigt.

Læg et par brombær i bunden og hæld dejen hen over, put et par brombær på toppen.

Bag dem i ovnen 20-25 minutter ved 180 grader, alt efter hvilken ovn du har og hvor effektiv den er.

Opskriften indeholder 130 kalorier pr. 100 gram, 5,9 g protein, 19 g kulhydrat, 3,7 g fedt.

De her muffins er bagt i siliconeforme fra Imerco, så en muffin vejer ca. 60 gram og indeholder derfor ca. 78 kalorier pr. stk.

Dygtig modeblogger søges:
Efter jeg er begyndt at fokusere 100% på madbloggen laver jeg ikke så mange modeindlæg mere, så derfor har jeg lovet lundshop.dk at jeg vil hjælpe med at finde et par nye modebloggere som kan modtage fantastiske og lækre varer som de kan blogge om. Hvis det er noget for dig, eller en du kender så send en mail til mig på linels82@gmail.com med et link til din blog. Så vil jeg kontakte dig 😉

Hvis du kan lide opskrifterne og gerne vil følge med i hvornår der kommer nye low calorie eksperimenter fra min side, så skal du følge med på Facebook og Bloglovin‘.

Older posts